Vi danskere ligger i toppen blandt de mest lykkelige folkefærd i verden. Jeg føler og mærker dagligt taknemlighed over vores smørhulsliv. Næsten rent vand i hanerne, mad i køleskabet, elektricitetsikkerheden meget høj og jeg kunne blive ved.
Det er ikke fordi, vi ikke finder noget der kunne blive bedre. Vi danskere ligger også i verdenstoppen på forbrug af jordens naturlige ressourcer på et vanvittigt ubæredygtigt plan, det hænger måske sammen med at vi kontinuerligt opfinder nye problemer og noget vi ønsker os skulle være bedre. Det gælder både på samfundsplan og det gælder også vores personlige indre liv.
Jeg kender det selv alt for godt – en indre fornemmelse og drivkraft der strømmer fra en fornemmelse af at der må være noget der er bedre, højere, mere levende, hvilket blandt andet også – især i begyndelse – har drevet min tantriske praksis.
Har det noget med tantra at gøre?
I kølvandet på en tantramassage i denne uge stod livskraftens boblende overskud af energi helt klart for mig. Livskraften strømmer fra hara-chakraet som en overdådig kraft. Men der kan være blokeringer – en slags snavs – i systemet, som holder kraften tilbage og energien fortætter sig ind i mere melankolske og depressive undertoner af livet. Tantrisk meditation på hara er i min erfaring meget helende. Ved at løsne snavset og lade livskraften strømme.
Og i smørhullet her i Norden har vi tid, rum og muligheden for denne praksis. Det er stort – meget stort. Forhåbentligt kan praksis og øget livskraft manifesterer sig som større og mere rummelig hjertekontakt, medfølelse og positive handlinger der rækker ud over os selv.