Hjerte, transformation, vejen hjem

I min praksis i Freyja Tantra fylder hjertet meget.

Freyja Tantra har været en åben praksis i 6 mdr. De seneste måneder har jeg ikke skrevet ret meget, men reflekteret meget over hvad Freyja Tantra egentlig handler om og hvad det er, jeg inviterer til. 

Mange af os er sovset ind i bøvl og livets udfordringer, smerte og fortvivlelse. 

Vi kan ikke styre hvad der sker i livet og erkendelsen af manglende kontrol gør os sårbare overfor livets forgængelighed.

I sårbarheden er der mere åbent. Hjertet er mere åbent. Hara er mere åbent. Hovedet er mere åbent. I åbenheden kan vi mødes.

I mødet er det muligt at finde vejen hjem til dig selv.

På det seneste har jeg været meget optaget og fascineret af vikingtiden og det der virkelig fascinerer mig, er den måde vikingerne overgav sig til skæbnen og gudernes vilje. Frygtløsheden der opstår i erkendelsen af at skæbnen alligevel er forudbestemt og styrken og værdigheden i at være i sorgen og vreden uden undertrykkelse og uden skam over de følelser der udspringer af livets omstændigheder. 

I dag har vi en meget anderledes forståelse i samfundet som bærer mere præg af, at vi har lært, at vi selv bestemmer livets udfald. Det synes at være sådan, at vi ikke tillader på samme måde følelser og emotioner at kommer til udtryk. Det synes at være sådan at de smertelige følelser i en eller anden grad er pakket væk. Måske er det sådan at følelser og emotioner der ikke er gennemlevet og ikke har fået lov at komme til udtryk stadig sidder i kroppen om vi vil det eller ej. Og efter måske års undertrykkelse mister vi gradvis kontakten til vores livskraft, hjerte, intuition, jordbundethed – eller grounding som det ofte kaldes. 

Freyja Tantra handler, for dig der kommer, om at få øje på hvordan du projicerer dine indre måske ubevidste eller undertrykte sider af dig selv ud i verden og sammen kan vi måske opdage at du allerede er det, som du oplever du mangler.

Nogen starter med tantramassage – en invitation til at kommer hjem i kroppen. En invitation til at komme hjem i dit hjerte og din livskraft som strømmer fra hara. En invitationen til at berolige nervesystemet og åbne bevidstheden for at erkende at vi er forbundet på et meget dybere plan end vi kan mærke i den normale hverdagsbevidsthed.

Andre starter med siddende meditation hvor vi i kontakt arbejder med energien og åbenheden. Går på opdagelse i dit energisystem, det mentale plan, følelsesmæssige plan og fysiske plan.

Det handler om at komme hjem i hjertet og balancere maven og hovedet.

Det handler om personlig transformation og vejen mod højere bevidsthed. 

Nu er der sommerferie i Freyja Tantra og jeg glæder mig til at møde alle jer der kommer i efteråret.

Med Kærlighed,

Lærke